Svestar er en stærkt sammenspillet gruppe af erfarne musikere med forskellige musikalske baggrunde. Navnet Svestar stammer fra det oldnordiske ord for “søster” og afspejler gruppens ønske om at bygge bro og relation mellem musikalske verdener.
Med et stærkt fokus på både teknisk dygtighed og det følelsesmæssige udtryk, er Svestars musik både tilgængelig og dyb, samtidig med at de formår at skabe en spændende dynamik mellem det symfonisk billedskabende og det folkelige. Det er en elegant fusion af forskellige genrer, en varm tone, og smukke melodier, der appellerer til et bredt publikum.
Svestar har spillet en lang række koncerter i kirker, kulturhuse, spillesteder i Danmark og i udlandet. Gruppen har udgivet to anmelderroste album, og er bl.a. blevet kåret som årets kunstner på Egnsteatret Undergrunden 2019.
Svestar er et musikalsk kollektiv bestående af:
Anne Roed Refshauge, sang, Kirstine Sand, violin, Kirstine Elise Pedersen, cello, Marie Sønderby, klaver.




